Søg efter rabat i nærheden af dig

Ofte stillede spørgsmål

1. Hvad kan jeg bruge mit LO Plus kort til?
LO Plus kortet er først og fremmest et personligt medlemskort, der kan anvendes i forbindelse med kontakt til dit forbund. Derudover er det et fordels- og rabatkort, som du kan bruge hos de mange samarbejdspartnere i LO Plus. Disse partnere giver - ved forevisning af kortet - bestemte rabatter eller tilbud.

2. Hvordan bruger jeg mit LO Plus kort?
Dit LO Plus kort fungerer, som udgangspunkt, som et ”showkort” og skal blot vises i butikken eller ved at oplyse kortnummer via telefonen/pc’en. Herefter får du automatisk adgang til diverse fordele og rabatter så længe du har et gyldigt medlemskort med et aktivt medlemsnummer. Samarbejdspartnerne har ret til at kræve, at du viser billedlegitimation for at sikre, at medlemskortet tilhører dig. Dit medlemskort er personligt og må ikke bruges af andre end dig.

Det er også muligt at få et LO Plus kort, som du kan betale med i butikkerne. Her bliver rabatten trukket automatisk hos en stor del af LO Plus Partnerne. Kortet hedder LO Plus Guldkort og har ikke noget oprettelses-, års- eller fakturagebyr. Du kan læse mere om det og søge om det her.

3. Hvornår er mit LO Plus kort gyldigt?
For at kunne gøre brug af dit LO Plus kort, skal du have et gyldigt medlemskab til dit forbund.

4. Hvad koster det at være medlem af LO Plus?
Din adgang til LO Plus fordele og rabatter følger automatisk med dit forbundsmedlemskab, og koster derfor ikke noget.

5. Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg har spørgsmål til selve mit forbundsmedlemskab eller medlemskort?
Du skal henvende dig til dit forbund eller hos din lokale forbundsafdeling.

6. Hvor skal jeg henvende mig, hvis jeg har spørgsmål eller reklamationer/klager til en aftale eller et køb, jeg har foretaget hos en partner?
Du skal henvende dig direkte til den pågældende partner, da det er hos den, aftalen eller købet er indgået.

7. Mit LO Plus kort virker ikke, hvorfor ikke?
Dit LO Plus kort kan være spærret, fordi du har ønsket ikke at gøre brug af tilbuds- og rabatordningen. Du kan tilmelde dig LO Plus ordningen igen og få et nyt kort ved at henvende dig til LO Plus Kundeservice. Du har glemt at indberette, at du har fået nyt LO Plus kort og dermed nyt kortnummer, som skal gives til alle de partnere, du har indgået aftaler med. Når du har meddelt dette, skulle dit kort virke igen.

8. Hvordan bliver mine private personoplysninger behandlet?
Når du bruger dit medlemskort over for en samarbejdspartner, vil samarbejdspartneren alene kunne få bekræftet, om dit medlemskort er aktivt eller inaktivt. Ingen andre oplysninger vil blive udvekslet mellem en samarbejdspartner og dit forbund. Dit forbund vil således ikke kunne se, hvorledes og hos hvilke samarbejdspartnere, du bruger dit LO Plus kort.
Betingelserne for behandlingen af de personoplysninger du opgiver når du tilmelder dig nyhedsbreve fra LO Plus og information fra samarbejdspartnere, kan du læse nærmere om under behandling af personoplysninger.

9. Hvordan får jeg en opdateret liste over partnere, forbund samt tilbud og rabatter?
Hvis du ikke har adgang til Internettet jævnligt, kan du eventuelt henvende dig personligt eller telefonisk til dit forbund. Her kan du få udleveret et print af de pågældende lister, eller få tilsendt en kopi enten med post eller via mail. Hos nogle forbund er der derudover mulighed for at låne en computer til fremskaffelse af de ønskede oplysninger.
www.loplus.dk finder du opdaterede lister over partnere, forbund samt tilbud og rabatter.

10. Hvad gør jeg, hvis jeg har mistet mit kort?
Mister du dit LO Plus kort, skal du kontakte dit forbund eller LO Plus kundeservice. Så bliver dit gamle kort spærret, og der bliver udstedt et nyt til kort til dig.
Mister du dit LO Plus Guldkort, skal du spærre det hos LO Plus Guldkort Medlemsservice på telefon 33 42 37 10.

11. Der er fejl på mit LO Plus kort - hvad gør jeg?
Så beder vi dig kontakte LO Plus kundeservice. Vi vil sørge for, at fejlen bliver rettet, og du får tilsendt et nyt kort.

12. Jeg har ubesvarede spørgsmål til LO Plus Guldkort
Har du flere spørgsmål, der konkret drejer sig om LO Plus Guldkort, så kan du finde flere spørgsmål og svar her